150 års Jubilæumsudstilling på Askov Højskoles grafiske samling
- fra Anna Ancher til Axel Salto blev åbnet den 27. februar 2015.
Kunsthistoriker,
mag.art. Lise Buurgård holdt ferniseringstalen
Der var engang en ung mand, som rejste til Askov Højskole for at være elev på vinterskolen et halvt år. Det var under forstander Jacob Appel, så det er mange år siden. Nærmere bestemt var det i vinteren 1881-82. Han hed Anders Madsen, og han var ikke nogen helt almindelig elev - eller rettere lærling som det hed dengang. Han havde allerede en læreruddannelse fra Blågårds Seminarium, og han havde undervist som huslærer på flere store gårde. Men nu, som 30-årig, havde han sparet sammen og havde lyst til at videreuddanne sig - så derfor tog han til Askov.
Lærerne beskriver ham som dygtig, stille og beskeden med åbne ører og et åbent sind, og hurtigt blev han optaget af foredrag af de kendte lærere Poul la Cour, Nutzhorn og Ludvig Schrøder.
Selv fortæller han om sit ophold, at han holdt sig mest for sig selv i den store flok af elever på omkring 300. Jeg var noget af en eneboer, skriver han.
Efter opholdet på Askov uddannede han sig til mejerist og fik job på Omø, den lille ø ud for Skælskør, hvor han kunne se over Storebælt til sin fødeegn mellem Nyborg og Svendborg.
På Omø faldt han godt til, og selv om han fik tilbudt store og vellønnede mejeristjobs, afslog han og blev på øen til han døde i 1918, kun 56 år gammel.
Han var dog ikke kun en enspænder, for i de 25 år han boede på Omø fik han sat en utrolig masse ting i gang. Han var blevet et barn af dén højskolebevægelse, der prægede hele landet med ny viden og værdier. Fx startede han en foredragsforening, en brugsforening, en ægsalgs-forening, og han fik også sat gang i at få plantet en frugtplantage. Han var formand for menighedsrådet, og oprettelsen af et folkebibliotek stod også på programmet. Der var nok at se til for den foretagsomme Anders Madsen.
Men hvorfor er det nu lige at Anders Madsen er så interessant i dag, hvor vi åbner
Højskolens grafikudstilling?
Ja, det er jo af den særlige grund, at han ud over sine mange aktiviteter på Omø, også blev en lidenskabelig samler af grafiske blade, og disse grafiske blade, var det hans hensigt at testamentere til Askov Højskole.
I 1912 skriver han en første forsigtig forespørgsel til skolens bibliotekar Poul Bjerge:
”Der er en sag som ligger mig meget på sinde og hvorom jeg gerne ville høre Deres mening.
Jeg har en samling kunstblade og raderinger, som jeg har tænkt at give Askov Højskole,
hvis den kan være skolen til gavn og glæde. Jeg har samlet på disse blade i over 30 år og de har været mig til megen glæde og oplivelse. Det er mit ønske, at de også skulle berede andre noget lignende.” (17. feb. 1912)
Som man kan regne ud - ja så modtog skolen med tak den flotte gave på knapt 600 tryk, –
og igennem årene sender Anders Madsen løbende pakker med de grafiske tryk til skolen. Han skriver fx til Bjerge: ”Jeg ser med lige så stor glæde på de ældste blade som på de nyere. Som samler ser man jo tillige særlig ømt til de blade, som er meget sjældne og såre vanskelige at få fat i”. (13. marts 1912)
Og igen i juni 1912: ”Af Vilhelm Kyhn har jeg nu sendt alt, hvad jeg har af ham - på et blad nær - og dermed har I fået næsten alle hans raderinger, i hvert fald de bedste.” (17. juni 1912)
Og en julepakke fra 1914: ”Hermed nogle raderinger - to af Lundbye, tre af Joakim Skovgaard, én af Niels Skovgaard og én af C. Bloch. Jeg tænker, I vil synes godt om dem. Joakim Skovgaards er vistnok store sjældenheder.” (22. dec. 1914).
Og fra juli 1912:
”I førstningen af min samlertid var jeg altid ivrig efter at vise mine højtskattede blade frem, men det blev jeg efterhånden vænnet af med, thi der var kun få, der brød sig om dem. Men af og til kommer her nogen, der deler min interesse og glæder mig ved deres forståelse og kærlighed til denne kunst. Og stundom har jeg morskab af enkelte højtkultiverede, - særlig københavnernes forbavselse - over at finde sådanne ting her ude på en lille afsides ø blandt bønder og fiskere.” (28. juli 1912)
Anders Madsen er en kender og køber ofte de bedste, og derfor også dyre tryk. Pengene -
fortæller han til Poul Bjerge, da Bjerge en sommer besøger ham - skaffer han ved at føre brugsforeningens regnskab, og indtægten fra høns og have går også til grafikken.
”Folk kan slet ikke forstå at jeg køber så mange kunstblade. De synes pengene kunne bruges på en bedre måde. Ja, jeg kunne jo sætte dem i sparekassen, men hvad fornøjelse kan jeg have af at sidde og kigge i en sparekassebog. Derimod når jeg er træt og medtaget, så tager jeg mine raderinger frem, og når jeg så har siddet og set på dem en tid, så er jeg bleven frisk og glad.”
Og sådan er det jo med al stor kunst - den rammer lige ned i eksistensen og åbner vores verden - genopliver os med den nødvendige åndelige føde.
Det er jo ikke sådan at de grafiske værker herude i gangen ligefrem råber til os, når vi går forbi.
De er ikke ekstroverte. Den grafiske kunst er mere indadvendt og kalder på fordybelse.
Det fascinerende ved grafikkens væsen er jo netop, at alle kunstnerens små håndbevægelser er synlige, hvert lille livstegn kan ses - streger, skraveringer, prikker eller andre besynderligheder.
Derfor er det en god ide at turde gå langsomt herude på gangen. Eller standse helt op og lade sig fange ind. Så er jeg sikker på at billederne åbner sig og begynder at snakke. Tar´ fat i os. Hverdagsblikket bliver trukket til side, og måske ser vi det, vi ikke troede, vi havde blik for at se:
Hvad er det fx Anna Anchers gamle kone hvisker til os, når hun drejer hovedet og ser på os?
Og måske sagde hun noget andet i sidste uge, da vi standsede op? For sådan er det jo med levende billeder - de snakker og snakker og de stiller spørgsmål. Og jeg er sikker på, at hun også kan svare på mærkelige spørgsmål - man kan jo forsøge!
Ja, der er masser at stikke næsen i, og der er masser at forundres og glædes over. Det har vi i hvert fald gjort i vores studiekreds, når vi har mødtes. 8-9 gange om året er det blevet til de sidste par år oppe på biblioteket. Vi har sat lup på den store grafiske samling, som højskolen løbende har udvidet efter Anders Madsens donation. Og det med luppen skal forstås ganske bogstaveligt
ja op til flere luppe kan være i brug samtidig - naturligvis efter den gode højskolekaffe,
som vi sætter stor pris på!
I studiekredsen har vi været glade for opfordringen til at arrangere jubilæumsudstillingen og vi siger tak for det gode samarbejde. Hvad I ser her på gangen er vores valg - 30 værker af i alt 14 kunstnere. Alle i gruppen har skrevet i kataloget om deres yndlingskunstner, så man kan med rette kalde det en con-amore udstilling.
Med Anders Madsens ord om, at raderingerne har været til megen Glæde og Oplivelse,
vil jeg gerne på studiekredsens vegne, ønske det samme for alle os, der ser på billederne i dag.
God fornøjelse med udstillingen!