Niels Ebbesen Grue (1879-1937)

Torp

Opført 1907

 

Set fra Søndergade fås her et indtryk af den sydlige gavl af ”Torp”, arkitektens eget hjem, som han tydeligt har navngivet og dateret 1907 – året inden han giftede sig med sin udkårne, Maren Olsen. Fotografiet er formodentlig taget kort efter opførelsen. Vinduerne er malet mørke (rødbrune/grønne?) og der går kun en meget beskeden sti op, hvor siden Torps Allé kom til.

Det store private hjem er udført i en markant kontrast mellem hvide cementsten og røde mursten. Arkitekten arbejder med en modsætning, som han i Lille Dalgaard opnåede ved at modstille de røde sten med de pudsede, hvide vægflader.

 

Med stor effekt har Grue brugt blankmur (ubehandlede røde mursten) fra soklen og helt op til vinduesbrøstningen – som var det et højt panel, der løb huset rundt. De røde sten kommer igen i de fine buer over vindueshullerne, hvor de er stillet lodret i kontrast til de vandrette sten i båndet rundt om huset. Dekorativt har Grue ’mildnet’ overgangen mellem bånd og stik over vinduet ved at indsætte en hel og en halv sten for oven til højre og venstre for vinduet lige under blankmursbåndet. De røde sten dukker atter op i en tandsnitsgesims vandret hen under tagskægget og op i den trekantede gavl – både langs taget, men også i et tandsnitsbånd i højde med bunden af 1. sals vinduer og dernæst i et rent bånd henover vinduerne i samspil med buestikket med de lodretstillede sten. Slutteligt optræder de røde sten som en meget dekorativ, helt symmetrisk indramning af det cirkulære gavlvindue. Som på Lille Dalgaard fortsættes materialkontrasten helt op i skorstenens dekoration. Torp bærer tegltag og har en enkelt fladbuet tagkvist.
Dannebrogsvinduerne er en interessant blanding af store glasflader og småsprossede ruder – særligt i de små ovenhængte ruder. Kigger man på billedet fra Torps Allé siden er det dog også tydeligt, at de to sidevinduer i det midterste vinduesfelt er småsprosset. Her er effekten klart dekorativt udnyttet. Det var nemlig blevet muligt for almindelige mennesker at betale sig fra glas i de store vinduesformater. På 1. sal har Grue valgt den billigere løsning med småsprossede ruder.
Bag ved, og helt sammenbygget med villaen, har Grue bygget et hus, der formodentlig var til praktiske formål. Der er skorsten, så det har måske bl.a. været vaskehus. Det ganske usædvanlige tag kan vist bedst beskrives som  havende afvalmede gavle (d.v.s. delvist tagudhæng direkte ned mod den korte gavl), der for oven afsluttes af små gavltrekanter forsynet med små trekantede vinduer. Stilen synes som en blanding af skønvirke og en nordisk, romantisk tradition, som den Andreas Bentsen arbejde med i sit virke på Vallekilde.
Kun sprællet i kontrasten mellem de to farver i murværket skiller dette hus med sin jævne takt og harmoniske symmetri fra at ligge som en helt stilren forløber for det meste af det, der blev typisk for Bedre Byggskiks huse.

 

Fra ”Torp” er der i familiens eje bevaret to interiør fotos. Det ene er taget i stuen. Iøjefaldende er det lyse kasetteloft. Parallelt med væggene ligger de pålagte inddelinger med omhyggeligt affasede kanter vinkelret på hinanden ind mod midten, hvor de kommer i spil med en dekoration, der er lagt diagonalt på, og fremhæver midten af rummet. Væggene er malet mørke i kontrast til de hvidmalede gerichter og døre, der for oven er prydet med en et topstykke, der øverst bærer et bølget ornamentbrædt. I det venstre hjørne er der opsat en brændeovn, hvorpå der står en keramisk kat udført af Niels Hansen Jacobsen. Den er i 1990’erne erhvervet til Vejen Kunstmuseum, og kan ses i keramiksamlingen. De to små krukker er formodentlig også udført af Hansen Jacobsen. På væggene hænger indrammede reproduktioner, som Niels Ebbesen Grue muligvis har købt rundt om i Europa, da han var på valsen. Til venstre for døren hænger eksempelvis midtfor Rafaels Madonna, der kan ses i Dresden, og yderst til højre hænger en reproduktion af den franske maler J. F. Millets berømte maleri, ”Angelus” fra 1857-59, af to landarbejder, der beder. Det kan i dag ses på Musée d’Orsay i Paris.
Det ferniserede trægulv er ganske enkelt, og i stærk kontrast til historicismens overlæssede møbler, er stole, bænk og bord udført som befriende enkle bearbejdninger af inspiration fra simple almuemøbler. Slægtninge mener ikke, at de er tegnet af Niels Ebbesen Grue. En af stol, som den til venstre for døren, findes hos en slægtning.
I hjørnet til højre er der en vinkelbænk bag hvilken der hænger et mørkt, uldent tæppe. På det er der applikeret lyse måger i et dekorativt bortforløb, der fører tankerne hen på Mågestellet, som Fanny Garde i 1892 skabte til Bing & Grøndahl.

Loftet i spisestuen er noget enklere end det i stuen. Det domineres at de kraftige indkassede tværbjælker med deres markante renaissance konsoller i sider af rummet. Over bjælkerne krydser staffbrædderne vinkelret på langs. De hvide døre svarer til dem i stuen. Spisestuen har som noget særligt et mørktmalet omløbende brøstningspanel af staffbrædder med gesims og tandsnitsdekoration for oven. Panelfeltet ser ud til at være nærmest samme farve som væggen. Mest iøjefaldende er den store skænk og hylden ovenfor med de dekorativt anbragte keramiske kander og skåle. Møblerne er af samme enkle type som dem i stuen. Grues svigerdatter mener ikke, at de er tegnet af Niels Ebbesen Grue. Også her er blot et ferniseret trægulv.

 


Set fra vest, hvor i dag Torps Allé løber, står fem personer opstillet til ære for fotografen. Fra venstre er det formodentlig Niels Ebbesen Grues hustru, Maren, ham selv, en medhjælp(?), en hushjælp og dertil datteren Ebba Dorthea. Hun blev født i 1909 og mange år senere gift Jespersen. Dermed kan fotografiet dateres til første halvdel af 1910’erne. Bemærk, at vinduerne nu er hvidmalede.


Hos Niels Ebbesen Grues efterkommere har det været muligt at låne et udateret foto fra Torp. Her ses stuen, som den så ud, da han boede i huset i Søndergade.


Hos Niels Ebbesen Grues efterkommere har det været muligt at låne et udateret foto fra Torp. Her ses spisestuen, som den så ud, da han boede i huset i Søndergade.