I det følgende gengives  Ivar Bentsens tekst  fra tidsskriftet ”Architekten”, år-gang XV, den 30. november 1912, side 85-89.

Per Hollensen

Saadan kaldtes og nævnes endnu en ypperlig gammel Landbygmester fra Midten af forrige Aarhundrede. Hans Døbenavn var Peter Hollen Hansen; han boede i Hulvad i Nyby i Læborg Sogn og har bygget en Række prægtige Bøndergaarde i Egnen om hans Hjem, Egnen mellem St. Andst og Holsted, Vejen og Bække, langs Landevejene fra Kolding til Varde og Vejle til Ribe.
Lidt Kendskab til enkelte af disse Gaarde var medbestemmende for, at »Maalerkursuset« — Kursus i Opmaaling for Bygmestre og Lærere ved Ha-andværker- og tekniske Skoler, under Ledelse af Architekt P. V. Jensen-Klint og Undertegnede — iaar afholdtes i Vejenegnen.
Vi havde Kvarter paa Sløjdskolen i Askov. Foruden et Besøg i Ribe og Opmaaling af den lille Herregaard Endrupholm blev Jagtudflugterne efter og Undersøgelserne af Per Hollensens Gaarde en Hovedinteresse paa dette Kursus.
Billedhugger Hansen-Jacobsen hjalp os godt paa Sporet. Hans Fædrene-gaard i Vejen, hvis smukke Aftægtshus Billedhuggeren bebor om Sommeren, er bygget af Per Hollensen.
Hos den nogle og firsaarige forhenværende Gaardmand, Søren Peter An-dersen i Brørup, fik vi fortrinlige førstehaands Oplysninger om den gamle Bygmester af en af hans Bygherrer.
Vi gættede paa Forhaand, da vi saa Gaarden, hvem der havde bygget den; da vi kom ind, mødte vi straks den gamle, statelige Bonde, der saa helt var i Stil med den fornemme Gaard. Da vi spurgte, hvem der havde bygget Gaarden, sagde han med berettiget Selvfølelse: »Det har a«.
Ja, det var jo glimrende, at vi traf Manden selv, men hvem havde været Bygmesteren: »Ja, det har Per Hollensen.« Vi spurgte om mange Ting, blandt andet om, hvorfra han havde faaet de fortrinlige Mursten: Herfra - - a har selv personlig baade strøgen og brændt dem, og min Kone har harpet Sandet for at faa Væggene rigtig fine og glatte.«
Træet havde Søren Peter Andersen og Per Hollensen i Forening udtaget i Vejle.
Bygmesteren selv og hans Mestersvend fik hver een Krone om Dagen og Kosten, det var alt, de andre Svende fik nedad til 50 Øre. Per Hollensen havde den Gang 14 Mand i Arbejde og byggede to Gaarde ad Gangen, han gik ofte om Natten fra det ene Sted til det andet for ikke at spilde Arbejdsdagen; der var nu ingen, der kunde »lægge« saa mange Sten som Per selv. Han var en streng Mand, flere af hans Bygherrer forbyggede sig nok, for det skulde nu være, som Per Hollensen vilde ha' det.
En Gang, da han byggede en Lade i Andst, stormede det stærkt, da de skulde rejse Øvringen, og han havde derfor paalagt Svenden at sværte det godt af, men da han kom den næste Morgen, laa det hele der med knækkede Tappe. Søren Peter Andersen fortalte, at Per Hollensen stak Svenden saadan en paa Kassen, at han røg langt hen. Da vi siden spurgte en af de gamle Svende, om det passede, sagde han: »Nej«, det passede ikke, »Nej, han tog et Stykke Reb og gik ind og gennemtarsk ham.«
Den gamle Gaardmand fortalte os videre, at alt dette her Snitværk i Søjlehoveder og Vindussprosser, det var noget, som Per Hollensen for sin egen Fornøjelse sad og skar hjemme efter Fyraften.
Han havde et lille Landbrug med to Heste og seks-otte Køer, men det fik han aldrig passet ordentligt, for han interesserede sig jo saa grov for »dette her Haandværk«, og han var lige dygtig som Murer, Tømrer og Snedker. »Snedker« er jo endnu det almindelige jyske Navn paa en Landbygmester. I Halvfemserne, da han havde nedlagt Haandværket, gjorde han endnu Tegninger til Bygninger.
Per Hollensens Gaarde er somme Tider tre-, men oftest firelængede, strængt symmetriske Anlæg; somme Tider er alle fire Længer fritliggende, men som Regel er det kun Stuehuset, mens de tre Udhuse er sammenbyggede.
Stuehuset har ofte baade til Gaard og til Have en Dør paa Midten med en lav Gavlfronton over, der kun ligesom løfter det bløde Straatags Tagskæg lidt. Under Frontonen er to eller fire murede Pilastre; paa de senere har Pilastrene indmurede, joniske Kapitæler, udskaaret i Egetræ, somme forsigtigt korrekte, andre mere frit oversatte. Det lave, elipsebuede Vindue i Frontonen er altid omgivet af en kraftigt profileret, muret Indfatning og forsynet med rigt og for-trinligt udskaarne Ornamentsprosser i en Karakter, som er kendt fra Møbler i Chr. VIII's Stil; disse Vinduer er mesterligt gjorte og mesterligt placerede. De rektangulære Vinduer over Dørene og Glasdørene til Haven er tidt forsynede med lignende Ornamentsprosser. Døre og Dørindfatninger inde er ofte rigt og smukt profilerede, ja endog udstukne i Stadsstuen.
Sidelængerne har, efter Størrelsen, to eller tre »Gævlinggaf« med Luger til Loftet. Ladelængen har enten en Port paa Midten eller to symmetriske Side-porte og en Dør paa Midten, som det ses paa Billedet af Damgaard.
De ældre af Gaardene er murede med røde Sten og vandskurede; dette giver med Egnens bløde, jyske Sandlers Sten en overordentlig smuk Murflade; en Del af Gaardene er siden blevet kalkede.
De senere Gaarde er oftest murede med gule Sten.
Som det ses af Billederne, er der i de ældre Gaarde — Damgaard og den Jacobsenske Gaard i Vejen — bevaret rokokoagtige Traditioner, saadan som den smukt dekorative, men lidet konstruktive, Anbringelse af Pilastre, der ikke naar Gesimsen eller bærer under den frie Ende af den gennembrudte Gesims. En del af de senere har strængt konstruktive Empirefrontoner med fire Pila-stre, saadan som paa det afbildede Stuehus fra Andst, der blev maalt paa Kursuset i Askov, eller paa Havesiden af Ludvig Andersens Gaard i Brørup; denne sene Udvikling fra »Rokoko« til Empire hos en Mand, hvis Arbejder falder imellem 1840 og 1890, er meget ejendommelig.
Af Per Hollensens Arbejder har jeg Rede paa nedenstaaende, hvoraf vi paa Kursus i Askov undersøgte de fleste: 1) Færgegaard, Laden er bygget 1868, de andre Længer Aarene før; 2) Gjerendrupholm, fire fritliggende Længer med Indkørselsport midt i Laden; 3) Sølvtofts Enkes Gaard og 4) Surhavegaard, alle i Gjerendrup; 5) Ludvig Andersens Gaard i Brørup, bygget af Søren Peter Andersen; 6) Holsted Kro, ombygget; 7) Brørup Apotek, ombygget; 8) Skødebjerggaard i Vorbasse; 9) Dortheasminde; 10) Lille Skovgaard; 11) Jacobsens Gaard; 12) Præstegaarden; 13) et to-etages Aftægtshus, de fem sidstnævnte i Vejen; 14) Damgaard, M. og A. Jacobsen 1845; 15) Pedersborg og 16) Karlsminde, begge ombyggede; 17) Stuehus ved Landevejen, maalt paa Kursuset i Askov, Udlængerne nedbrudte, nu Arbejderbolig under Karlsminde; de fire sidstnævnte i St. Andst; 18) Niels Bunsgaards Stuehus i Gjæsten, 1867; 19) Tidligere Fattiggaard i Dragstrup, 1840; 20) Dyregaard i V. Vamdrup; 21) Ribbehvælving af Træ i Føvling Kirke; 22) Altertavle, Fronton over Thorvaldsens Kristus i Bække Kirke.
En saadan dygtig Landbygmester har bevaret Traditionerne en Menneskealder eller to længere end ellers. Per Hollensens Gaarde er, som saa mange af de gode gamle Bygninger, der hviler i de faste, gennem Slægter opdyrkede Traditioner, gode at faa Forstand af. Per Hollensen var en af de allersidste i Rækken før det store Forfald, men han var ikke af de ringeste.
At Per Hollensen har arbejdet overmaade bevidst, og at han har haft Længsler efter den store Stil, fremgaar af hans Huse, men det fremgaar ogsaa af en Udtalelse, som Hansen-Jacobsen har bevaret fra ham som halvfjerdsaarig Mand og gengav saa smukt paa Jysk: »A ville saa gjarn' ha' vaaren Architekt, men nu er'et val for sien.«
Den  gamle  paa  sin Egn hæderkronede  Bygmester,  hvis Levnedsskildring forberedes af Pastor Richter i Vejen, vidste ikke, at han dyrkede Byg-ningskunsten fuldt saa ideelt som mangen udlært Architekt.
Det vil blive interessant at faa udredt, ad hvilke Veje denne Haandværks-Idealisme er forplantet og bevaret saa langt ned i Tiden.
Det Arbejde, der igen vil knytte den brudte Traad mellem vor Tids og den gamle Tids Bygmestre, er jo heldigvis nu snart i god Gænge. Der er Grøde i de Ideer, som Architekt Klint i sin Tid saa stærkt har gjort sig til Talsmand for, navnlig igennem sine Artikler i nærværende Tidsskrift, hvilke Artikler senere er bearbejdet i Bogen »Bygmesterskolen«.
I Vinter bliver den Jacobsenske Gaard i Vejen maalt af Elever paa Vejen tekniske Skole.

Holbæk, den 6. November 1912.

Ivar Bentsen.