Landbrugets Bygninger

Af Arkitekt H. Johansen, Holsted

Arkitektens Opgave overfor moderne Landbrugsbyggeri bestaar i at vejlede i Retning af at forene Landbrugets Krav om Hensigtsmæssighed i Bygningernes Udformning med Henblik paa 1) velegnede Rum for de mange forskellige Funktioner, 2) med Byggeteknikens Krav om Respekt for Arkitektur og 3) forsvarlig Anvendelse af foreliggende Materiale ,paa en saadan Maade, at Landbrugets Bygninger ikke bliver unødvendig dyre, men hensigtsmæssige og smukke i det danske Landskab.
Moderne dansk Landbrugs Krav om større Bygninger med Henblik paa flere Rum til specielle Formaal og større Rum af Hensyn til bedre Arbejdsforhold, Hygiejne og Plads til mekaniske Hjælpemidler, stiller saa store Krav, at de økonomiske Forudsætninger ofte ikke er til Stede. Dette Forhold erfares, hvor Opgaven bliver at genopbygge en moderne Gaard paa Brandtomten, hvor der før laa en Gaard af gammel Type. Her kan Brandassurancen, selv om der er fulgt med ved de tarifmæssige og lovlige Forhøjelser af Assurancesummen, ikke nær dække Udgif­terne til Opførelsen af tidssvarende Nybygninger.
De nutidige Krav til Bygningernes Rumindhold og indre Tilbehør af moderne Udstyr, saasom Ventilation, Isolation, elektrisk Lys, Installation til Malkemaskine og Vandindlæg samt et let udløseligt Bindselssystem m. m. er sat betydeligt op og kan i Reglen langtfra dækkes af de nedbrændte Bygningers Assurancesum.
Der skal afgives større Plads til Avlen, alt skal under Tag. I Stalden skal Baase og Gangdimensioner udføres større, og Rum som f. Eks. Kælvningsbokse, Kølerum, Foderrum, Plads til Mølleri m. m. skal tilføjes.
Roerum og Ensilagebeholdere skal anbringes paa en bekvem og frostfri Plads i nær Tilslutning til Stalden.
Ligeledes skal alle Maskiner, Vogne og alle Landbrugsredskaber under Tag, da det er alt for bekosteligt at have disse Redskaber staaende ude i al Slags Vejr, og Maskinhuset bør afgive en passende Plads for Indretning af et Værksted med god Plads for det nødvendige Værktøj og for Anbringelse af Smøremidler og Smørerekvisitter m. m.
Hønseholdet er blevet et stort Aktiv næsten ved hver Ejendom, og der kræves et velindrettet og isoleret Hønsehus anbragt bekvemt i Forhold til de øvrige Bygninger.
Hovedhensynet ved Planlægning af de i dette Hefte viste Bygningsanlæg, som Foreningen af jydske Landboforeninger har ladet udarbejde, er at koncentrere Ar­bejdspladsen ved, at sammenhørende Rum anbringes saa nær hinanden som mu­ligt og ved at indrette bekvemme Pladser for Anbringelse af Hjælperedskaber som Børe, Skovle, Koste o. s. v.
Ved de her i Heftet viste Husmands- og Gaardanlæg er der projekteret baade smalle, ca. 10 m, og brede, 14 m Anlæg. Selv om den brede Bygningsprofil, ca. 14 m, giver et maaske forholdsvis økonomisk Husrum, er den ca. 10 m Profil dog an­vendt ved den lille Gaard, fordi den bygger sig smukkere ind i Landskabet end den brede Vinkelbygning. Ved Anvendelse af T-formede Avlsbygninger sammen med Stuehus kan udføres et trefløjet Anlæg, der sammen med Have, Læplantning og Vejnet kan skabe et Hele, der virker smukt i Landskabet.
Planer og Facader er vist ved Nr. 3—4, hvor samme Gaard er udført i begge Typer med Profil 10 og 14 m Staldbygninger.
Men ved T-Gaardanlæg i Størrelse som Plan 5 og udført med smal Profil, ca. 10 m, kan siges, at Bygningerne strækker sig alvorligt i Længde, og ved endnu større Kreaturhold bør anvendes brede Profiler med 3 Rækker Kreaturer, der arbejdsmæssig formindsker Afstandene.
Hvad enten man anvender den smalle eller den brede Husprofil, 10 eller 14 m, gælder det dog, at en meget væsentlig Begrænsning af Bygningsomkostningerne opnaas ved en hensigtsmæssig Inddeling af Rumindholdet i de forskellige Afdelinger indenfor Landbrugets Bygninger, uden at der afsættes overflødig Plads til Gange og lignende.
Et sikkert Tegn paa en uafklaret Plan er et stort Skillerumsareal og mange Døre; dette gælder særligt Stuehuse, da Avlsbygningernes Skillerumsareal er meget lille.
Boligfløjen i et Gaardanlæg er en Opgave, der stiller store Fordringer til Arkitekten med den hensigtsmæssige og praktiske Placering af Stuerne og dertil hørende Rum samt ideelle Arbejdsforhold for Husmoderen i Køkkenet.
Køkkenet bør indrettes med Skabe og Skuffer til forskellige Varer og Redskaber, og der skal være nem Adgang til Kælder og Spisestue. Til Kælderen bør der installeres en let brugelig Madelevator, der sparer mange Skridt op og ned ad Kældertrappen. Alle Skabe og andet Træ i Køkkenet bør staa i Naturtræets egen Struktur. Væsentlige

Faktorer for Bygningernes Brugsværdi og Holdbarhed er

Valg af Materialer
Der er ved Landbrugsbygninger stor Slitage, i Særdeleshed paa alt Inventar, Døre, Porte, Mellemværk og Træstolper ved Svin og Heste og tillige paa alt Jernbeslag i Staldbygninger.
Det gælder her som ved alt andet, at det bedste er maaske det dyreste i Anskaffelse, men det billigste i det lange Løb.
For Ydervæggenes Vedkommende er der almindeligvis ikke meget at vælge imellem, da der næsten overalt findes en god, vejrbestandig, rød eller gul Mursten til udvendig Væg, der haandværksmæssig smukt udført og fuget med almindelig Skraber eller glatte Fuger giver et meget tiltalende og smukt Gaardanlæg og kan, rigtig udført, staa uden nævneværdige Reparationer i uoverskuelig Tid.
Billigere Materialer som Cementsten bør kun anvendes som Bagmur i Lader, Vognskure og lignende.
Etageadskillelse er ogsaa et Spørgsmaal af overordentlig stor Betydning. Hensigtsmæssigt er Jernbjælker med indbyggede Hvælvinger af forskellige dertil for­mede Sten eller udstøbt med Slaggebeton. løvrigt gælder den Regel, at Bjælkerne stryges med Cementvælling inden Imuring, og over Bjælkerne lægges et 3% cm Isolérlag af Klinkerbeton eller andet lige saa godt Isolationsmateriale, der dækkes med Pudslag.
Ogsaa ved Anvendelse af Hulstensdæk, af hvad Slags der end benyttes, skal en omhyggelig Isolering gennemføres, da Dækket ellers vil give Dryp.
Jernbjælker maa, forinden der mures eller støbes om nederste Flange, omvikles med Kyllingenet og udkastes med Cement; Loftets Underflade pudses i Kalkmørtel.
Træbjælkelag over Stalde kan billiggøre Loftet ved Anvendelse af kantskaarne Granrafter i op til 10 cm Tykkelse, nedlagt tæt og belagt med Slaggebeton i Blan­dingen l—8 4 cm tykt og med Slidelag.
Disse Raftelofter er brandfri ovenfra og har været meget anvendt under Krigen, hvor Træbjælker er benyttet; men Rafterne kan ogsaa lægges i Flange i Jernbjælke og kan da efterhaanden omskiftes med mere brandfrit Materiale.
Jernbjælkerne stryges i Cementvælling inden Oplægningen, og Loftfladen, Bjælker og Rafter hvidtes.
I en godt ventileret Stald kan det gode, lune Rafteloft ligge i meget lang Tid.
Tagmaterialer til Landbrugsbygninger har altid været et omstridt Spørgsmaal. Jernpladetaget har paa visse Egne været meget anvendt i Aarene før Krigen, men bør paa Grund af sin meget lille Isolationsevne og arkitektoniske Uskønhed kun benyttes, hvor streng Økonomi er paakrævet.
Rørtag, som har været anvendt i stor Udstrækning og som undtagelsesvis an­vendes endnu, og som nok er det bedste og smukkeste Tag til Landbrugsbygninger, besidder alle gode Egenskaber, men er særdeles dyrt at anskaffe og vanskeligt at vedligeholde. Stor Brandfare og en høj Assurance gør det umuligt at anvende Rørtaget i større Maalestok.
Tegltag oplagt af Falssten paa et solidt og godt afstivet Tømmerværk samt gode Lægter kan blive baade et smukt og solidt Tag, der klæder den røde Mur og med den giver et smukt Hele. Ligeledes Falstagsten lagt uden Understrygning paa Underlag af l" pløjede Brædder med Fjederen opad giver et godt Tag. Der skal være frit Løb for Vand under Lægterne, og Bræddeunderlaget beskytter Tagstenene mod Stød og Slag ved Arbejde under Taget.
Eternitpladen kan anvendes, hvor Økonomien ikke strækker til til det gode Tegltag.
Den arkitektoniske Skønhed er brudt, hvor man ser Avlsbygninger tækket med Jernplader og Stuehus med rødt Tegltag, to forskellige Tagdækningsmaterialer, hvis Forskellighed i Farve yderligere bliver fremhævet ved en stoflig Ulighed.
Det smukkeste Gaardanlæg fremkommer, naar samme Væg- og Tagmaterialer paa Stuehus og Avlsbygninger fremkalder det velgørende Indtryk af et smukt samlet Hele. Ligesaa er selve Husenes Hovedform og Tagprofiler af afgørende Betydning for Bygningerne arkitektoniske Samhørighed.
Selv om Gaardenes Stuehuse og Avlsbygninger udviser store Forskelle i Bredde og Taghøjde, vil de alligevel klæde hinanden i Kraft af, at Husene, der hører sammen, har samme Tagform og Tag.
Der er intet i Vejen for, at et moderne Gaardanlæg med Stuehus og Avlsbygninger som et smukt og samlet Hele kan imødekomme ethvert Krav paa praktisk Behov og desuden i nogen Grad maale sig med vore gamle Gaardes arkitektoniske Skønhed og Beliggenhed, naar foranstaaende Retningslinier efterkommes.