Lauritz Petersen Aakjær blev født den 26. maj 1883 i Vester Lindet, Gram sogn. Forældrene var landmand og håndværker Christian Mathiesen Aakjær (1840-1914) og hans anden hustru Anne Marie, f. Nygaard (1848-1920). Efter skolegang i Vester Lindet kom Aakjær 1898 i murerlære hos brødrene Jørgen og Peter Ravn i Øster Lindet, som var gift med hans søstre Karen og Kjestine. Svendeprøven aflag­de han den 28. april 1903, og i oktober samme år begyndte L.P. Aakjær på det første af fem halvårlige semestre på "Königliche Preussische Baugewerkschule" i Eckernöfrde. Denne skole gav mulighed for en grundlæggende arkitektuddannelse. I sommerhalvåret arbejdede Aakjær som svend i sit fag og kunne på den måde finansiere studierne. Blandt studiekammeraterne var Peter Gram fra Nustrup, som Aakjær senere fik et vist samarbejde med.
Straks efter endt uddannelse blev L.P. Aakjær den 1. april 1908 ansat hos arkitekt H.W. Schmidt, Brennerstrasse 26 i Hamborg. Her var han et år. Arbejdet på denne tegnestue og opholdet i storbyen kan nok have givet impulser og lyst til egen virksomhed. I 1909 nedsatte Aakjær sig så som selvstændig arkitekt i Rødding, med supplerende virke som murermester og med lidt tømmerhandel i baghaven. Det første byggeri i byen var eget hus på Sdr. Allé (nr. 14). I 1911 stod han som murermester for opførelsen af en "Fortbildungsschule", senere Teknisk Skole, i Rødding (nedrevet 1953), og nu begyndte arkitektopgaverne at komme med Rødding Skole i 1912 og Dover Skole i 1913.
Den 18. maj 1911 var L.P. Aakjær blevet gift med Hansine Termansen (1889-1977) fra Øster Lindet, og året efter tegnede Aakjær et nyt hus, Møgelmosevej 3, noget større og meget anderledes end det første. Hvor Sdr. Allé 14 er et pænt, pudset hus, som ikke gør meget væsen af sig, og som måske netop var bygget med salg for øje, så fremtræder rødstenshuset på hjørnet af Frøsvej og Møgelmosevej i høj grad som arkitektens eget hus med mange fine detaljer og tydelig inspiration fra vestslesvigsk byggeskik.
Den lovende udvikling blev brat afbrudt af Verdenskrigen 1914-1918, som blev skelsættende for alle sønderjyder. Krigsoplevelser og fortælling om de fremmedartede forhold i Randstaterne, Rusland og Frankrig var i mange år efter krigen samtaleemnet ved familiesam­menkomster. Aakjær blev indkaldt i 1915 og kom til østfronten, hvor han som pionersoldat deltog i genopbygning af sprængte jernbanebroer i Estland. Senere blev han forflyttet til 8. armékorps' generalstab i Frankrig som tegner. Aakjær var aldrig direkte ved fronten, undta­gen når han sammen med en generalstabsofficer kørte ud for at kon­trollere evt. ændringer i frontlinien, som senere skulle rettes ind på kortmaterialet. I december 1918 vendte Aakjær tilbage til Rødding.

Travle år
Han var. nu 35 år gammel og skulle have sin arkitektvirksomhed oparbejdet. Det lykkedes ret hurtigt, og 1920-erne og 1930-erne blev nogle meget aktive år for Aakjær, både som arkitekt og som sognerådsformand. Man kan sige, at L.P. Aakjær "tegnede" Rødding i begge betydninger.
Arkitektens arbejdsområde var først og fremmest landbrugsbygnin­ger og villaer, men også forretningsejendomme og skoler samt forskellige andre byggeopgaver såsom tæppefabrik og sygehus i Gram, mejerier og vandtårne.
Første halvdel af 1920-erne blev en overgangstid, hvor L.P. Aakjær tegnede nogle villaer i Rødding, bl.a. Tingvej 3, Østergade 41 (begge velbevarede) og Frimenighedens præstebolig, Kirkebakken 2 samt enkelte i Gram, hvoraf Østergade 9 bør nævnes. Det første af Aakjærs fine stuehuse blev opført allerede i 1920 på "Søndervang", GI. Brøstrupvej 7, men det er vistnok tegnet lige før krigen. Skolebyggeri­et fortsatte med Toftlund Skole (1923), og to fine forretningsejendomme Sdr. Allé 4 i Rødding og Vestergade 13 i Jels blev opført i 1924.
Omkring 1925 begyndte det store tiår, hvor Aakjær tegnede de mange større og mindre gårde på Røddingegnen, som endnu i dag giver området en særlig profil. Ofte var det hele gårde, med både stuehus og avlsbygninger, i andre tilfælde enten stuehuset eller udlængerne. Gode eksempler er Mølvejgårdsvej 19 og 21 i Hjerting sogn, Mejlbyvej 6 og Tornumvej 5 i Lintrup sogn, Ribevej 98 i Hygum og Toftegårdsvej 3 i Rødding. Sammen med arkitekt P. Gram i Haderslev tegnede Aakjær to store og velproportionerede gårdanlæg, nemlig "Skatkær", Kirkevej 2 i Skodborg (1925) og "Enggården", Skovbjergvej 8 i Stenderup ved Toftlund (1927). Aakjær tegnede også gårde udenfor lokalområdet, bl.a. to i Rørkær nord for Haderslev, en gård i Kolt ved Århus og en på Fyn, i Haagerup nordøst for Faaborg.
Årene fra 1925 til o. 1930 gav også en halv snes villa-opgaver, især i Rødding by, hvor Møgelmosevej 5, 7 og 13 sammen med Søndergyden 3 er gode eksponenter for Aakjærs stil. Den tidligere overlægebo­lig Slotsvej 21 i Gram er også et fint hus fra hans hånd. Ikke mindst 1927-28 var travle år med byggeri af fire forretningsejendomme, hvoraf Rødding Bank, nu Unibank, er den bedste. Dertil kom biograf og mejeri i Rødding og sygehus i Gram.
Det høje aktivitetsniveau fortsatte i første halvdel af 1930-erne. Villabyggeriet var omfattende, fra 1930 til 1933 blev der i Rødding og Gram således opført mindst 16 huse, som L.P. Aakjær havde haft på tegnebordet. Flest i Gram, bl.a. Slotsvej 28, 32, 33 og 40 og Østergade 7 og 16. Desuden blev der bygget to villaer i Haderslev.
Også byggeriet af gårde fortsatte, med 1930 som et meget stort år med en halv snes gårde. De følgende år er præget af den økonomiske krise, dog er der i 1933 og 1934 adskillige opgaver med landbrugsejendomme. Nogle af disse havde den specielle baggrund, at det var nybyggeri efter pyromanbrandene i Foldingbro. Det gælder Foldingbrovej 21 og 29, som nu begge er reduceret ved senere brande, og Ribevej 52 "Langforte", ved vejen til Brørup, en af Aakjærs allerbedste gårde.
Mange andre byggeopgaver skulle løses i disse år: Forretningsejendomme i Rødding, Hjerting (en fin kro/købmands gård fra 1934, Lintrupvej 76), Lintrup, Obbekær og Toftlund, mejeri i Hjerting, kapel i Rødding, tæppefabrik i Gram og vandtårn i Gråsten.
Alle disse opgaver har krævet en helt ekstraordinær arbejdsindsats af L.P. Aakjær. Arbejdspresset på tegnestuen har været meget stort i denne periode og, sammen med de offentlige gøremål, uden tvivl for stort. Telefonopkald var ikke altid Aakjærs "kop te", og tegneredskaberne blev brugt til langt hen på aftenerne. I perioder var der medhjælp ved skiftende bygningskonstruktører, bl.a. Johs. Schmidt, senere stadsarkitekt i Skanderborg, Svenn Eske Kristensen, som blev professor ved Kunstakademiet i København, Martin Ravn, senere kommuneingeniør i Brøndbyerne og Chresten Jensen, som blev fabrikant i Tistrup.

Sognerådsarbejdet
Aakjær blev den første danske sognerådsformand i Rødding efter genforeningen og fortsatte de følgende 17 år som formand. Den 25. maj 1921 tog han imod Kong Christian 10. på Rødding torv sammen med en større folkemængde.
Kommunekontoret blev indrettet i Aakjærs hus på Møgelmosevej i et lokale på 3,50 x 3,70 meter, der samtidig var tegnestue, dog således, at tegnestuen i travle perioder med medhjælp flyttede til spisestuen. Kommunekontoret forblev i hjemmet til først i 1930-erne, hvor det rykkede ned i elværkets bygning ved Vestergade. Som medhjælpere havde Aakjær en tid Johannes Danielsen, der senere blev ansat ved Sønderjyllands Kreditforening i Haderslev, og Johan Blom, der var førstemand indtil kommunesammenlægningen i 1970, begge meget kompetente.
Aakjær var også formand for skolekommissionen, elværket og vandværket. Han var meddirektør i Rødding Bank, medlem af bestyrelsen og en tid formand for sognerådsforeningen i Haderslev amt samt formand for Håndværker- og handelsforeningens bestyrelse. Endelig var han bygningssagkyndig for provstiudvalget i Tørning len og rådgivende arkitekt i Toftlund politikreds.
Arbejdet som sognerådsformand medførte bekendtskab og venskab med mange andre formænd og personer i ledende stillinger. Dette var naturligvis ikke uden betydning for arkitektvirksomheden, men kom­binationen arkitekt / sognerådsformand i en lille by kunne give problemer. Der opstod nemt utilfredshed omkring tildeling / overdragelse af kommunale og andre arbejder. Nogen følte sig forfordelt, og det førte til mange diskussioner.
Aakjær havde mange sygdomsperioder i de sidste 10 år som sognerådsformand, og dette var medvirkende årsag til at opgive det kommunale arbejde.

Nye vilkår
I perioden fra midten af 1930-erne og op til o. 1940 var der knap så travlt på tegnestuen. Landbrugsbyggeriet begrænsede sig til enkelte opgaver, især avlsbygninger. Den sidste "hele" gård blev opført i 1937 (Hjerting Skovvej 25). Villabyggeriet var også ret beskedent efter 1936. Tre forretningsejendomme blev dog tegnet i disse år, alle i Rødding, for købmand Martin Gundesen Vestergade 3, for farvehandler P. Søndergaard Sdr. Allé 5, samt Torvet 3-5. I Gram tegnede Aakjær biografen i 1936 og året efter den store sygehusudvidelse i samarbejde med P. Gram i Haderslev. Et andet større byggeri var Brændstrup skole i 1935.
Årene under besættelsen var præget af en del offentligt byggeri, og det kom L.P. Aakjærs tegnestue til gode. Dels stod han i 1941 for "De gamles Hjem", nu Enghaven, i Rødding, dels kom Aakjær til at tegne et meget omfattende skolebyggeri på Røddingegnen og også ud over denne. Man kan sige, at Aakjærs tegnestue specialiserede sig på dette felt. I 1941-43 skete store udvidelser af skolerne i Dover, Grønnebæk, Jels, Kamtrup, Sdr. Hygum, Troldkær og Øster Lindet. Stenderup skole blev nybygget, ligesom Aakjær tegnede Bøvl skole ved Sdr. Omme.
Assistent på tegnestuen i disse år var Aage Jensen, der senere ned­satte sig som selvstændig arkitekt, først i Rødding og senere i Gram. Begge steder kom Jensen til at stå for en lang række af de villaer, som blev bygget i 1950-erne.
Tiden umiddelbart efter besættelsen var en ret mager periode uden de store opgaver. Først i 1950 kom der igen gang i skolebyggeriet, da tegnestuen stod for Føvling skole, og i 1953 byggede man den store Nustrup centralskole sammen med Hans Gram, Haderslev og Moesgaard, Gram. Midt i 1950-erne drejede det sig om skolerne i Skrave, Sommersted, Tislund og Tyrstrup. L.P. Aakjærs søn Svend Aage Aakjær hjalp i perioder på tegnestuen efter at have taget afgang fra kunstakademiets arkitektskole i 1947. Fra 1952 indgik far og søn i et samarbejde, indtil Sv. Aage Aakjær overtog tegnestuen. Arkitekt L.P. Aakjær døde den 17. april 1959, 76 år gammel.
I Aakjærs første år som arkitekt spores hans uddannelsesmæssige baggrund i Eckernförde. Hans bygninger har træk fælles med andre arkitekters huse i den hjemstavnsstil, som præger meget byggeri i det slesvigske område i årene efter århundredskiftet.
En tilsvarende bevægelse var også under udvikling i Danmark. I 1915 stiftedes Landsforeningen til fremme af Bedre Byggeskik på Landet. Målet var at forene det bedste i tidligere tiders gedigne håndvær­kertraditioner med en rationel pladsudnyttelse og velproportionerede facader. Bedre Byggeskik fik stor gennemslagskraft. L.P. Aakjær blev i høj grad påvirket af disse tanker og kom i 1920-erne og begyndelsen af 1930-erne til at stå som en god repræsentant for bevægelsen på linie med andre sønderjyske arkitekter som Peder Gram i Haderslev og Jep Fink i Aabenraa.

Aakjær-stilen
I Aakjærs Bedre Byggeskikhuse kombineredes den håndværksprægede tradition med stiltræk fra barok og nyklassicisme. Den røde mursten var ufravigelig sammen med de hvide vinduer og gesimser, et smukt fremhævet dørparti og markerede hjørner. Det er først fra omkring 1933, at disse faste rammer begynder at svækkes under indtryk af funktionalismen.
Med sin aktive indsats i Haderslev Vesteramt i Bedre Byggeskikårene fra først i 1920-erne til midt i 1930-erne satte L.P. Aakjær et markant præg på en hel egn. Ikke alle Aakjærs bygninger er gennem årene blevet behandlet efter fortjeneste, men en god del af dem viser stadig klart, hvilke kvaliteter der lå i Bedre Byggeskikbevægelsen.