Niels Ebbesen Grues liv og levned
Af Linda Klitmøller og Teresa Nielsen  

Uddannelse til tømrer og arkitekt
Niels Ebbesen Grue (Grue) blev født i 1879 og blev en af tolv søskende på Lille Dalgaard i Vejen Sogn. Deres mor hed Dorthea, født Ottesen (1855-1913), og faren var gårdejer Ebbe Madsen (1850-1918), sparekassedirektør, sognefoged og sognerådsformad. Sønnen kom i lære som tømrer hos en lokal mester, Niels Pedersen på Dalhus mellem Vejen og Askov. Dér lærte han faget fra 1895-1898. Svendeprøven blev aflagt i Slagelse Købstad den 19. april 1899, hvor han forfærdigede en kvist efter forud antaget tegning.
 

Fotograferet foran hoveddøren til det gamle stuehus til Lille Dalgaard ses Niels Ebbesen Grue sammen med sin familie. Stående ses fra venstre ”Store Kristian”, der var karl på Lille Dalgaard. Foran ham står broderen Thorvald, dernæst søsteren Margrethe og Anna, der senere blev gift med Frederik Grue. Midt for står bror Peter, dernæst søster Mette, den unge arkitekt og hans mindre søskende Karen og Kristian. Siddende ses Niels Ebbesen Grues far, Ebbe Madsen og hans hustrus stedmoder, Mette Kirstine født Pedersdatter og gift Ottesen samt Ebbe Madsens hustru, Dorthea født Ottesen. De to små knælende drenge er arkitektens yngste brødre, Alfred til venstre og Ejnar til højre.


I de følgende år frem til efteråret 1902, hvor han blev indkaldt til militæret, arbejdede han som svend hos Niels Pedersen. Om vinteren var han på højskoleophold. Det vides, at han var på Vallekilde Højskole, og på Askov Udvidede Højskole, hvor han var elev vinteren 1901 og 1902. Grue optræder som den ivrigt lyttende unge mand i venstre side af Erik Henningsens berømte maleri fra 1903, ”Et foredrag i Dagmarsalen, Askov Højskole” (Frederiksborgmuseet, skitse på Ribe Kunstmuseum).

Efter endt værnepligt ønskede Grue at videreuddanne sig, og hans tidligere mester gav ham da sin varmeste anbefaling til et stipendium til Københavns Tekniske Skole med følgende ord: ”han var særdeles flink og paapasselig under sin Læretid, som Svend var han dygtig og paalidelig.”
Om han fik stipendiet vides ikke, men i de følgende vintre deltog han i såvel dag- som aftenundervisningen på Det Tekniske Selskabs Skole i København på Bygningsskolen. Da han i januar 1907 søgte om rejseunderstøttelse til et ophold i udlandet, gav skolen ham følgende skudsmål med på vejen ”han har med Flid og godt Udbytte fulgt Undervisningen paa Bygningsskolen” 

Af korrespondance - der er bevaret hos Grues efterkommere - fremgår det, at anbefalingen var til nytte. Han modtog et rejsestipendie på 300 kr., men har anført, at turen kom til at koste ham 425 kr. På turen havde han selskab af en god ven, der omtales som Bojsen. Undervejs besluttede Grue sig for kun at rejse. Han ville ikke søge arbejde, da det blot ville forlænge den tid han var hjemmefra – og tankerne om hans udkårne Maren, der på det tidspunkt gik på husholdningsskole på Baungaard, har nok været en vigtig drivkraft.
En række daterede postkort siger en del om hans rejserute. Den 19. maj var han i Berlin, hvorfra han skrev, at han havde ”faaet bekræftet, at ogsaa Bygningerne her som andre Steder er kopi af dammel Ægyptik og Græsk Bygningskunst. Naar jeg tegner en Bygning er jeg meget ked af det, naar jeg ikke kan faa noget Ejendommeligt og originalt ved den, men det er jo paa en Maade en Trøst saadan paa en Rejse i Udlandet at faa bekræftet, at dette at bygge originale Bygninger er en Opgave, som selv meget store Arkitekter kan bryde deres Hoveder med.”
Den 21. maj var han nået til Leipzig, den følgende dag gjorde han holdt i Nürnberg. Den 24. maj var han i München og tre dage senere i Tirol, Østrig. Den 30. maj var postkortet sendt fra Zürich, Schweiz, hvor det fremgår, at han var bosat i et par uger inden han vendte hjemad. Fra Berlin skrev han: ”Svejs (sic) bliver saa det længste Ophold, der er jo mange Træbygninger og mange Bjerge og Søer, som vi skal have set efter.”
Den 9. juni var han på udflugt til Schaffhausen, og den 14.-15. juni gik turen til Luzern med besøg på Pilatus. Den 17. juni skrev han fra Basel, at turen ville gå videre over Heidelberg til Köln. Den 23. juni var han atter hjemme på Lille Dalgaard, og var straks i sving. Til Maren skrev han, at han skulle ”udføre Tømrerarbejdet paa det nye Savværk”
.

Allerede i 1905 havde Grue etableret sig som selvstændig tømrermester i Vejen.
Foråret 1907 afsluttede han sin uddannelse på Bygningsskolen i København, og fra han kom hjem fra sin Europatur, virkede han i en årrække næsten enerådende som Vejens arkitekt.

Grue blev i 1908 gift i Brørup gamle kirke med Maren Olsen (1879-1955) fra Vester Vedsted. Hende havde han mødt under ophold på Askov Højskole. Inden sit ja til ægteskabet valgte hun dog først at ’realisere sig selv’ i en noget anden grad, end man i datiden var vant til, at kvinder gjorde det. Hun rejste til Sydafrika, hvor hun levede i årene 1904-07.
I 1909 fik Maren og Niels Ebbesen Grue datteren Ebba Dorthea (gift Jespersen) og i 1913 fulgte sønnen Olav.

Karriere som arkitekt
Formodentlig blev en nybygning i 1906 af stuehuset til barndomshjemmet, ”Lille Dalgaard” det første hus, som Grue stod for. Året efter byggede han villaen ”Torp” i Søndergade 38, der skulle danne rammen om hans eget familieliv. Snart fulgte en lang række af Vejens mest markante bygninger. I de tidlige år arbejdede Grue efter tidens herskende mode, en afdæmpet udgave af historicismen, hvor arkitekterne hentede inspiration i fortidens stilarter. Markante eksempler på hans tidlige byggerier er Vejen Sparekasse og Kastens forretningsejendom fra 1909 og ”Vejenhus”, som han opførte året efter på det modsatte hjørne af Nørregade – lige ved passagen op til dér, hvor Vejen Kunstmuseum siden kom til at ligge. I 1911 udførte han ”Baungaard” og 1913 blev han betroet en udvidelse af kontorbygningen til byens største virksomhed, Alfa Margarine.

Måske særligt i kraft af besøget på Vallekilde Højskole, hvor han formodentlig har truffet bygmester Andreas Bentsen (far til en af Bedre Byggeskiks hovedpersoner, Ivar Bentsen), og gennem sin tilknytning til højskolemiljøet, blev Grue tidlig grebet af de tanker, som blev lanceret af arkitekterne bag Bedre Byggeskik. **  Både P. V. Jensen-Klint og Ivar Bentsen har haft deres gang i Askov, og det er nærliggende, at de - om ikke andet - har mødt hinanden gennem deres fælles bekendt, billedhugger Niels Hansen Jacobsen, hvis keramik ses i rigt mål i Grues private hjem. Af eksempelvis Vejen Brugsforening fra 1913 fremgår det, at Grue allerede inden Landsforeningen Beder Byggeskiks oprettelse i 1915 arbejdede ud fra de samme idealer om at skabe enkle, harmoniske og velproportionerede huse i en stil, der knyttede an til en hjemlig materialer og byggetraditioner. ** I nekrolog den 22.1.1937 fremgår det, at Maren og Niels Ebbesen Grue var ”stærkt knyttet til Askov-Kredsen”. Også P.H. omtaler i sin nekrolog af 23.1.1937: ”Den Paavirkning, han i sin Ungdom kom ud for som Elev paa Askov Højskole, levede han stærkt i til sin Død, og selv om han ikke altid hørte til de meget talende, kom det glimtvis frem, hvad han mente at skylde sin Ungdoms Skole og dens Lærer.”  
 

Hos familien er bevaret et knivskarpt fotografi, hvorpå hans søn har skrevet: ”Niels Ebbesen Grue i midten bageste række, sikringsstyrken under 1.Verdenskrig, forår 1915.” Grues svigerdatter fortæller, at det var svært at undvære ham. Sognerådet skrev og klagede sin nød. De fremførte, at han havde mange offentlige hverv at passe, og det lykkedes at få ham ’frigivet’ og hjem til Vejen. Bag på fotografiet han Grue i vilkårlig rækkefølge skrevet lidt om sine soldaterkammerater: ”188 Peder Vernesen, 189 Jens Laurids Pedersen. Øster Røverdal, pr. Fredericia, 190 (ingen oplysninger), 191 Hans Gravelind Hansen, Fauerholdt (?) pr. Ikast, 192 Murer Hans Jørgensen, Vejlby pr. Middelfart, 193 Søren Peder Mathisen, Houved pr. Hobro, 194 Phillip Skjoldborg, Enghavevej, Holdstedbro, Markarbejder, 195 Kusk Georg Olsen, Kongensgade, Esbjerg.” Foto N. Danielsen, Frederiksberggade 21, København.

 

Til støtte og oplysning for kommende bygherrer udgav Grue i 1918 pjecen ”Hvorledes bygger jeg bedst og billigst mit Hus”. Hæftet står som en klar støtteerklæring til Landsforeningen Bedre Byggeskiks virke, og har formodentlig været medvirkende til, at han kom til at stå for en lang række beboelseshuse i Vejen området. I hjemmesidens eksempelmateriale ses blandt andet et par villaer fra Rosengade, ”Peterslyst” til handelsmand L. P. Jensen og et hus til sagfører Sivebæk.

Klik her for at gå videre til hæftets tekst og illustrationer

Niels Ebbesen Grues arbejde i ’byens hjerte’
Geografisk tæt ved opførelsen af ”Vejenhus” og Kastens ejendom stod Grue i 1921 for opførelsen af Vejen kommunekontor. Bygning står fortsat som Østergade 2, hvor man i dag finder Lokalhistorisk Arkiv. Huset viser, hvor lidt plads man dengang kunne nøjes med til de kommunale opgaver! De følgende år arbejdede Grue fortsat i hjertet af den hastigt voksende bymidte. Erhvervsliv var i en rivende udvikling, og der var brug for en stabil strømleverance. Derfor stod Grue i 1922-23 for opførelsen af Vejen el-værk. Med sin symmetriakse ud gennem kølebassinnet/Troldespringvandet førte den opgave til hans næste store projekt, opførelsen af Vejen Kunstmuseum. Det store bygningsværk stod færdigt til indvielse sommeren 1924. De følgende år gik det meste af Grues tid med meget andet end arkitektur. I en nekrolog står det, at Malt Herreds Husholdningsskole i Mindegade var noget af det sidste Grue stod for at opføre.

I anledningen af udstillingen Bedre Byggeskik og meget, meget mere, Huse i den nye Vejen Kommune, har medlemmer af Vejen fotoklub lavet en billedserie, heriblandt Lars Møller Jensen som har fotograferet Huset i Rosengade og Per Kjær som har fotograferet Vejen Elværk. Klik her for at se billedserien

Litteratur om Niels Ebbesen Grue
Jubilæumsskrift  fra  Vejen  Sparekasse 1867-1967, side 27-29 Jydske Byer og deres  Mænd,  bind 1,  1916,  Vejen  By og  Sogn.  Nekrologer: Folkebladet for Vejen  22.(?)  og  26.1.1937,    Vestkysten,    Esbjerg   22.1.1937,   Olav  Vang Lauridsen  i  Folkebladet  25.1.1937, Kolding Folkeblad 22.1.1937, Kolding Avis 23.1.1937,  Venstrebladet  for  det  sydlige  Jylland,  Kolding 23.1.1937 signeret P.H.,  sammesteds  mindeord  ved Anders Andersen den 24.1.1937, Berlingske Tidende 23.1.

Gennemgang af udvalgte huse
Klik her for at læse om "Lille Dalgaard omkring 1906"
Klik her for at se Torp, 1907

 

Niels Ebbesen Grue ses for neden til venstre som den ivrigt lyttende uge mand på Erik Henningsens maleri ”Et Foredrag i Dagmarsalen, Askov Højskole”, 1903. Tilhører Ribe Kunstmuseum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 













Omkring begyndelsen af  1920’erne udførte Niels Hansen  Jacobsen  et  keramisk  portræt  af  Niels Ebbesen Grues søn, Olav. Det er i privateje.














På et udateret fotografi i et af Niels Hansen Jacobsens fotoalbum ses de to bygninger, der fortsat flankerer passagen fra Nørregade op til Museumspladsen. De er begge tegnet af Niels Ebbesen Grue. Kastens ejendom til højre er fra 1909. Overfor opførtes det følgende år ”Vejenhus”. Dette foto er væsentligt senere, for der er bygget om omkring indgangen og ved vinduerne samt oppe på anden sal, hvor hjørnet er blevet hævet.







Blandt gamle glasplader findes dette øjebliksbillede fra Vejen Kunstmuseum under rejsegildet